Plejevejledning
Denne plante er vild med vand og bryder sig ikke om at tørre ud! Det er svært at give den for meget vand, men selv en vandelskende plante kan blive overvandet. Mærk altid på plantens jord inden at du vander - den bør føles fugtig, men ikke direkte våd.
VAND JORDEN
Hæld vand over jorden, eksempelvis med brug af en vandkande eller placer planten direkte under vandhanen
Fortsæt med at tilføje vand til plantens krukke indtil at der begynder at løbe vand ud af dræningshullerne
Hvis din krukke står i en underskål, skal du sørge for at tømme denne inden at du stiller din plante tilbage - lad aldrig din plante sidde i vand
Hvis du har vandet planten under en vandhane, skal du sikre dig, at vandet er stoppet med at løbe ud fra bunden inden at du stiller planten tilbage på sin plads
"Sørg for at din krukke har dræningshuller. Uden disse kan du risikere, at din plante rådner i det overflødige vand som ikke kan drænes."
— PLANTA TIPS
VANDBAD
Fyld en spand, balje eller lignende med lunkent vand
Sænk hele krukken ned i vandet og stop, hvor plantens stilk begynder. Sørg for at plantens jord er totalt dækket af vand
Vandet vil nu begynde at boble - vent indtil at det stopper
Løft krukken og lad det overflødige vand rende ud
Put planten tilbage i sin blomsterskjuler eller bakke
Når der er gået en time, bør du tjekke, at planten ikke sidder i vand. Hvis den gør det, er der risiko for, at den vil rådne
"Planter kan lettere opsuge vand, når vandet er nogenlunde samme temperatur som luften omkring dem."
— PLANTA TIPS